ForsideProdukterReferencerProfil

Kodning af hjemmeside

Internettets basis kodesprog er HTML - "Hyper Text Markup Language". Sproget er forudsætningen for det du ser på skærmen lige nu, koden bestemmer elementernes placering, farven bag linkene til venstre, skrifttyper- og størrelser mm.

Standarden for HTML sættes af et konsortium, W3C – World Wide Web Consortium. Standarderne sættes for ens retningslinjer for kodning med det formål for øje, at programmer, browsere, til at læse koden får en fælles forståelsesramme. Målet er at en hjemmeside optimalt vil fremtræde ens i brugenes systemer, og som minimum at elementerne er tilgængelige.

Varianter af HTML

HTML er i sig selv ude i fjerde generation. Udviklingen går mod XHTML - Extensible HyperText Markup Language. XHTML sigter mod at flette med sproget XML, som så åbner mulighed for anvendelse af informationerne fra Internet via mobiltelefoner, håndholdte pc´ere, skærmlæsere med videre.

Kort kan siges, at man med XHTML kan skrive mere med mindre kode. Dette letter brugerens system, der skal bruges mindre processorkraft. F. eks. vil en hjemmeside vises hurtigere på brugerens skærm.

Styring af elementerne

OurSite benytter i høj grad Cascading Style Sheets, CSS, til styring af elementer. En CSS-fil er en såkaldt ekstern fil. Dette gør det i den grad let og enkelt at ændre f. eks. baggrundsfarven på en hjemmeside, der skal kun rettes et sted for at ændre på alle sider uanset antallet af disse.

Fejlfri kodning

OurSite betragter webdesign som et håndværk, og tilsigter et godt produkt. Her nogle vurderinger af kode fra W3C´s såkaldte validator:

Vor kunde Vurdering af HTML Vurdering af CSS
Scicom Fejlfri XHTML 1.0 Transitional Fejlfri CSS
Hammerum Produkt Fejlfri XHTML 1.0 Transitional Fejlfri CSS

Valid XHTML 1.0 Transitional

Valid CSS!

Fejlfri kode en selvfølgelighed?

Umiddelbart vil man forvente et fejlfrit produkt. Men det er ikke altid muligt, et simpelt link kan give fejl i W3´s vurderings-robot.

Pointen ligger i at man kan gennemskue graden af fejlen, man kan sige at der er gangbare bevidste fejl. Fejl kan have indflydelse på visningen i den besøgendes system, en specifik fejl kan f. eks. have den indfydelse, at en bruger med en 2 år gammel Microsoft browser ikke vil kunne se firmaets logo.

Referencerne til ovenstående OurSite-produktioner har således til hensigt at vise, at OurSite kan producere 100% fejlfri kode. Dette sikrer tilgængeligheden i brugernes systemer.

Vore formål

Vi hjælper små og mellemstore firmaer til en præsentabel fremtræden på Internet.

Vi skaber besøg på din hjemmeside ved at søgemaskineoptimere den.

Vi tager kun opgaver vi kan overskue og aflevere på ordentlig vis.